Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2017 i Trepartsaftale i Danmark afsætter milliarder til efteruddannelse
Nyhet

Trepartsaftale i Danmark afsætter milliarder til efteruddannelse

| Tekst: Marie Preisler

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt at bruge næsten 2,5 milliarder kroner på at få efteruddannet flere lønmodtagere. Der er bred politisk opbakning til aftalen, men en arbejdsmarkedsekspert tvivler på, om den er vidtgående nok.

Næsten 2,5 milliarder kroner har den danske regering og arbejdsmarkedets parter aftalt at bruge på at gøre voksen- og efteruddannelse mere attraktivt for både arbejdsgivere og medarbejdere, som i stort omfang afstår fra at efteruddanne sig.

Hver tredje danske medarbejder finder det ikke nødvendigt med efteruddannelse, men det er helt afgørende, at danskerne bliver ved med at uddanne sig arbejdslivet igennem, mener både regeringen og de store arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer på det danske arbejdsmarked. De har derfor gået sammen om en såkaldt trepartsaftale med en række elementer, der skal gøre det lettere for medarbejdere at omstille sig til nye arbejdsopgaver.

Hjælp til at skifte spor

Et centralt element i trepartsaftalen er en såkaldt omstillingsfond, som skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig.

Foto: Leitorp + VadskærUndervisningsminister Merete Riisager fra partiet Liberal Alliance har udtalt om omstillingsfonden, at den er ”rettidig omhu i en tid med hurtig udvikling på arbejdsmarkedet, og den skal give den enkelte mere fleksible muligheder for at efteruddanne sig efter eget ønske og behov.”

Trepartsaftalen styrker adgangen til undervisning i læsning, skrivning, matematik, IT og engelsk. Der afsættes midler til at øge kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelsesprogrammet AMU under Undervisningsministeriet, der sigter på at opkvalificere faglærte og ufaglærte. Desuden bliver det lettere at finde information om efteruddannelsesmuligheder, at tilmelde sig kurser og at søge om godtgørelse for voksen- og efteruddannelse. 

Formand for LO, Lizette Risgaard, har kaldt det ”en rigtig god aftale for lønmodtagerne”, som sætter turbo på lønmodtagernes muligheder for at efter- og videreuddanne sig. Hun har især udtrykt tilfredshed med, at der er afsat 400 millioner kroner til ufaglærte og faglærte, der har brug for nye kompetencer eller for helt at skifte spor, og at der kommer ekstra hjælp til de mange lønmodtagere, der mangler basale færdigheder i at regne, skrive og læse.

Frivillighed er næppe nok

 

Fra arbejdsgiverside er det forventningen, at aftalen vil få flere til at prioritere efteruddannelse. Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, har sagt om aftalen, at den vil føre til et mere attraktivt og fleksibelt efteruddannelsessystem med instrumenter, der kan sikre de rigtige kompetencer på arbejdsmarkedet i en tid med mangel på kvalificerede hænder og hoveder.

Regeringen kan forvente bred politisk opbakning til aftalen. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at de umiddelbart er klar til at stemme for elementer, der kræver ændret lovgivning.

Foto: Aalborg universitetMen aftalen er ikke nok, vurderer en arbejdsmarkedsforsker og professor, Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.

Han har til nyhedsbureauet Ritzau udtalt, at parterne havde varslet en stor reform men endte med at aftale småforandringer. Han tvivler på, om effekten bliver ret stor. Især finder han det uheldigt, at aftalen bygger på frivillighed, og at den ikke præmierer virksomheder, som prioriterer efteruddannelse og straffer dem, der ikke gør. Og så savner han krav til kommunerne, der står for størstedelen af beskæftigelsesindsatsen.

En stor andel af det danske arbejdsmarked gør ikke brug af de eksisterende muligheder for efter- og videre-uddannelse og finder det heller ikke relevant, viste en nylig analyse. 37 procent af medarbejdere på danske arbejdspladser synes slet ikke, at de behøver mere efteruddannelse og andre 11 procent synes kun i mindre grad, at de har behov for mere efteruddannelse.

Trepartsaftalen vil gælde de næste fire år. Det er den tredje trepartsaftale på under to år. De to forrige handlede om integration og praktikplads til unge. 

Fakta om aftalen

Trepartsaftalens centrale elementer

Sådan vil parterne øge danskernes brug af efteruddannelse:

- Bedre mulighed for omstilling: Omkring 400 millioner kroner til en omstillingsfond, der skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig. 

- Styrkelse af basale færdigheder: Bedre muligheder for læse-, skrive- og regneundervisning samt en pulje på 100 millioner kroner til at øge kendskabet til mulighederne for at få undervisningen. Nye fag i IT og engelsk. 

- Over 400 millioner kroner til at øge kvaliteten af AMU-kurser. 

- Et mere fleksibelt udbud af AMU-kurser, så de passer til de enkelte virksomheders behov. 

- Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser

- Èn indgang til voksen- og efteruddannelse, så det bliver lettere for virksomheder og medarbejdere at finde information om efteruddannelsesmuligheder, tilmelde sig kurser og søge om godtgørelse for kurser. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Om brugen af VEU

Godt halvdelen af medarbejderne har ikke modtaget efteruddannelse i 2016.

Sidemandsoplæring udgør den mest anvendte form for VEU. 68 procent af virksomhederne har benyttet sidemandsoplæring i 2016. Herefter følger interne kurser – 45 procent.

43 procent af virksomhederne har benyttet private VEU-kurser.

Offentligt udbudte VEU-kurser benyttes i mindst omfang af virksomhederne, AMU er de mest benyttede offentlige kurser, efterfulgt af videregående kurser og videregående uddannelser, der benyttes af 15 procent af virksomhederne.

Offentlige virksomheder anvender i højere grad VEU end private virksomheder.

Mindre private virksomheder har sjældent en systematisk tilgang til VEU og kan mangle tid og ressourcer til at sende medarbejdere på VEU.

Flest ufaglærte og faglærte medarbejdere modtager undervisning i lovpligtige/påkrævede certifikat-kurser, mens medarbejdere med videregående uddannelser i højere grad deltager i videregående kurser af specialiseret og generel karakter.

Mange medarbejdere med en videregående uddannelse ser VEU som et personalegode og en del af deres karrierevej.

Virksomhedernes primære formål med at tilbyde VEU til deres medarbejdere er at vedligeholde medarbejdernes kvalifikationer og at klæde medarbejderne på til at beherske ny teknologi.

Virksomhederne vurderer særligt, at deltagelsen i VEU har positive effekter for medarbejdernes motivation, effektivitet og kvalitet i arbejdet. Her skiller AMU sig dog ud, idet virksomhederne angiver AMU som havende de mindste effekter på effektivitet, kvalitet og innovation.

Over halvdelen af medarbejderne oplever, at der er tilstrækkelige muligheder for efteruddannelse i arbejdstiden eller fritiden. De, der ikke oplever tilstrækkelige muligheder i arbejdstiden, begrunder det med manglende tid, at de ikke kan undværes, eller at virksomheden ikke har tilstrækkelige midler.

Godt halvdelen af medarbejderne oplever slet ikke eller i mindre grad, at de har behov for efteruddannelse, heraf flest med uddannelse på grundskoleniveau og flest mænd og medarbejdere over 50 år, og de ser ikke stor risiko for, at de mister deres job.

For virksomheder, som ikke benytter VEU, er den primære årsag, at de ikke oplever et behov.

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment