Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2015 i Stress og tidspres udfordrer arbejdsmiljøet i Norden
Nyhet

Stress og tidspres udfordrer arbejdsmiljøet i Norden

| Tekst: Marie Preisler

Tidspres er en markant større psykosocial risikofaktor på virksomheder i Norden end i resten af Europa, og nordiske virksomheder udpeger samtidig mangel på tid som den største hindring for at skabe godt arbejdsmiljø.

Tid har særligt stor indflydelse på nordiske medarbejderes arbejdsmiljø og nordiske virksomheders arbejdsmiljøindsatser. Det er blandt konklusionerne i Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs seneste store undersøgelse af, hvordan europæiske virksomheder håndterer arbejdsmiljørisici, især psykosociale risici som arbejdsrelateret stress.

Undersøgelsen, der er døbt ESENER-2, blev præsenteret af Christa Sedlatschek, direktør for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, da hun mandag den 19. oktober 2015 holdt oplæg ved et møde i Danmarks Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Her fremhævede Europas arbejdsmiljødirektør vigtigste konklusioner fra undersøgelsen, der blev offentliggjort i starten af 2015. Blandt andet pegede hun på, at medarbejdere og virksomheder i Norden på flere punkter skiller sig ud i forhold Christa Sedlatschek til resten af Europa, når det gælder håndtering af stress og tidspres.

- Tidspres er en større psykosocial risikofaktor i de nordiske lande end i det øvrige Europa, sagde Christa Sedlatschek.

Norden skiller sig ud

ESENER-2 undersøgelsen konstaterer, at de nordiske lande på dette punkt ”skiller sig ret markant ud” fra resten af de i alt 36 lande, der indgår i undersøgelsen og fra EU som helhed, hvor 43 procent af virksomhederne ser tidspres som en psykosocial risikofaktor – kun overgået af håndtering af vanskelige kunder og borgere. I alle fem nordiske lande er tidspres en endnu større risikofaktor. Over 70 procent af virksomhederne i Norden ser tidspres som en risikofaktor. På en sjetteplads efter de nordiske lande kommer Holland, hvor 62 procent af virksomhederne udpeger tidspres som risikofaktor.  

Tidspres spiller også en vigtig rolle i forhold til nordiske virksomheders evne til at håndtere arbejdsmiljøspørgsmål, viser ESENER-2.  Undersøgelsen har bedt virksomhederne udpege de vigtigste hindringer for at håndtere arbejdsmiljøet, og her peger virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige først og fremmest på mangel på tid og personale. I EU som helhed finder virksomhederne, at retlige forpligtelser og administrative byrder udgør større hindringer for at tage vare på arbejdsmiljøet end mangel på tid.

Flere tilbyder psykologbistand 

ESENER-2 viser også, at mange af Europas virksomheder oplever at have større udfordring at håndtere psykosociale risikofaktorer som stress end andre arbejdsmiljøproblemer. Næsten én ud af fem af de virksomheder, der anfører, at de skal håndtere vanskelige kunder, eller at de oplever tidspres, oplyser også, at de mangler information eller passende værktøjer til at tackle risikoen effektivt.

ESENER-2 har også undersøgt, hvordan virksomhederne tackler psykosociale risici, herunder om de har handlingsplaner og procedurer til håndtering af stress. Det har hver tredje virksomheder med mere end 20 medarbejdere i EU, men der er store forskelle mellem landene. Sverige og Danmark ligger højt. 

Kun 16 procent af virksomhederne i EU tilbyder psykologbistand til medarbejdere, der rammes af stress. Igen ligger Norden i front. I Finland og Sverige oplyser ca. 60 procent af virksomhederne, at de benytter en psykolog.

Undersøgelsen ser også på, om virksomhederne har samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter. Også her topper de nordiske lande listen med højest andel af tillidsrepræsentanter i Norge, Island og Sverige, mens Danmark topper listen over andel af virksomheder, der har et sikkerhedsudvalg.

Fakta

ESENER-2:

  • Bygger på svar fra den person med størst kendskab til arbejdsmiljøet i 50.000 virksomheder i 36 europæiske lande.
  • Interviewene blev gennemført i sommeren og efteråret 2014 og en sammenfatning af resultaterne blev offentliggjort i marts 2015.
  • Det er anden gang, at Europas arbejdsmiljø sættes under lup. Den første ESENER-undersøgelse blev gennemført i 2009.
Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment