Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2012 i Akut redningsaktion for danske langtidsledige
Nyhet

Akut redningsaktion for danske langtidsledige

| Tekst: Marie Preisler

Diskussionen om danske dagpengeregler fortsætter trods politisk indgriben. Kan den socialdemokratisk ledede danske regering acceptere, at op mod 16.000 danske ledige ryger ud af dagpengesystemet til nytår? Det har været et af sommerens varmeste politiske emner.

Regeringens svarer nu med en såkaldt ”akutplan”, der skal forsøge at skaffe de berørte et job. Men uden at garantere arbejdspladser eller en længere dagpengeperiode.
Fra årsskiftet gælder nye regler, som indebærer, at ledige efter to års arbejdsløshed mister retten til dagpenge. Nogle af de berørte vil derefter overgå til en lavere kontanthjælpsydelse. Andre er ikke berettiget til kontakthjælp, når deres dagpengeperiode ophører, fordi de eksempelvis ejer en bolig, som de derfor kan blive tvunget til at sælge.
Hidtil har dagpengeperioden været fire år, og beslutningen om at halvere den blev gennemført af den tidligere borgerlige regering, og da Socialdemokraterne, SF og De Radikale efter seneste valg overtog regeringsmagten, valgte den nye regering at fastholde den tidligere regerings beslutning, selvom det udløste store protester fra fagbevægelsen og regeringens støtteparti Enhedslisten.

Fra nej til ja

Protesterne er kun taget til i styrke sommeren over og i takt med, at årsskiftet nærmer sig, hvor de første mange tusinde ledige falder for den nye toårsregel og mister ret til at modtage dagpenge. Både fagbevægelsen og Enhedslisten har krævet lempelse af dagpengereglerne. Det har regeringen pure afvist, men i løbet af sommeren opstod der stadig flere sprækker i regeringens enighed.
Regeringspartiet SF meldte ud, at de berørte dagpengemodtagere burde have hjælp, mens socialdemokrater og radikale i første omgang sagde nej. Men efter at være blevet kritiseret voldsomt i medierne hele sommeren for at være ligeglad med langtidsledige i en svær situation, nedsatte regeringen i august et hurtigt arbejdende udvalg sammen med arbejdsmarkedets parter, og det har ført til en aftale om en såkaldt akutpakke, der skal sikre en ekstraordinær indsats for at forsøge at skaffe job til de berørte.

Ingen garanti for job

Med akutpakken følger en bevilling på 332 millioner kroner, og et hovedpunkt i akutpakken er øget brug af såkaldt jobrotation. Faste medarbejdere i en virksomhed kommer på efteruddannelse, mens deres opgaver bliver løst af ledige vikarer og virksomheden får penge til at betale vikarernes løn med. Desuden opretter a-kasserne en særlig task force, der bliver dedikeret til de ledige, der står til at miste dagpengene ved nytår, et fast track, der skal sikre hurtigere virksomhedspraktik eller løntilskudsjob samt en fokuseret hjælp til jobsøgning.

Ingen garanti for job


Akutpakken er ikke i sig selv en garanti for, at der skaffes arbejdspladser til alle de dagpengemodtagere, der til nytår mister deres dagpenge, men pakken anses af de fleste for at være et skridt på vejen. Der er dog også bred enighed om, at det ikke vil sætte en prop i diskussionen om dagpengereglerne. Enhedslisten har for længst bebudet, at partiet vil kræver ændringer af dagpengesystemet, når det som regeringens støtteparti inviteres til forhandlinger om næste års statsbudget, finansloven.
Enhedslisten vil have regeringen til at ændre på, hvor lang tid man skal arbejde for at optjent ret til dagpenge: I dag tager det et år at genoptjene ret til dagpenge ved arbejdsløshed. Den periode kræver Enhedslisten halveret, og partiet har kaldt det ”så tæt på ultimative krav som nogensinde” i de kommende forhandlinger om finansloven. LO er på samme linje. LO er tilfreds med akutpakken som et skridt i den rigtige retning men tror ikke, det vil være nok til at hindre, at nogle dagpengemodtagere falder ud af dagpengesystemet til nytår.

Det betyder akutpakken

Pakken indeholder initiativer for i alt 332 millioner kroner. og er blevet aftalt mellem regeringen og LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke. Initiativerne er målrettet alle ledige, der frem til og med første halvår af 2013 risikerer at opbruge deres ret til dagpenge.
Initiativer:

  • Der oprettes et særligt jobberedskab i a-kasser og jobcentre, der består af medarbejdere, som har til opgave at hjælpe arbejdsløse, der er på vej til at opbruge retten til dagpenge.
  • Alle arbejdsløse, der har seks måneder eller mindre tilbage af deres dagpengeperiode, og som frem til sommer risikerer at opbruge deres dagpengeret, får et brev fra a-kassen og bliver opfordret til at henvende sig til jobberedskabet.
  • Arbejdsløse, der henvender sig, får ret til hurtig og ekstraordinær hjælp og støtte til at komme i job. Jobcentret tager kontakt til alle arbejdsløse, som jobberedskabet i jobcentret ikke har talt med. Det vil ske senest en måned efter, at der er sendt et brev fra a-kassen.

 Alle arbejdsløse, der har behov for en mere intensiv hjælp, får:

  • Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler.
  • Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen.
  • Ret til opkvalificeringsjob.
  • Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud.
Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment