Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2010 i Fælles front mod langtidsledighed
Fælles front mod langtidsledighed
Nyhet

Fælles front mod langtidsledighed

| Tekst: Marie Preisler Foto: Poul O. Elmström

At få langtidsledige i arbejde kræver målrettet fokus, mod til at gå nye veje og samarbejde mellem virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Det er budskabet til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der for tiden samler inspiration til en indsats mod langtidsarbejdsløshed.

Arne Olsen tænker med let gysen tilbage på de næsten otte måneder, hvor han gik arbejdsløs. Der var ikke mange oplagte jobs at søge efter ti år som ufaglært, og dagene gled ud i ét.

- Tiden forsvandt bare, uden at jeg fik udrettet noget som helst. Jeg var interesseret i ethvert job, men jeg havde ingen uddannelse og efter nogle år i militæret og ti år som ansat i et byggemarked så jeg nok ret snævert på mine muligheder, siger Arne Olsen.

Men så en dag blev han af Arbejdsformidlingen opfordret til at gå til informationsmøde på virksomheden Fiberline i Middelfart på Fyn, der laver profiler i kulfiber og glasfiber til blandt andet vindmøller, vinduer og broer. Virksomheden havde indledt samarbejde med det lokale arbejdsmarkedsuddannelsescenter, AMU Center Ribe, om et projekt, der skulle om- og opkvalificere langtidsledige. Projektet tilbød langtidsledige et halvt års kursus på skolebænken efterfulgt af en måneds praktik på virksomheden. Det blev et vendepunkt for 43-årige Arne Olsen:

- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle arbejdet med glasfiber, og jeg sagde ligeud, at det vist ikke var noget for mig. Men jeg accepterede tilbuddet alligevel, for egentlig kan jeg godt lide at prøve noget nyt. Nu har jeg været fastansat her i tre et halvt år i et spændende job. Det er dejligt at have fået styr på økonomien og at have noget at lave.

En succeshistorie

Arne Olsen bestrider i dag en betroet nøgleposition med ansvar for at opstille maskiner i produktionen. Han er en af i alt 32 ufaglærte langtidsledige, som Fiberline tilbød et målrettet praktikforløb, der skulle introducere dem til jobbet som operatør af maskinerne på virksomheden.  Af de 32 er 10 personer siden blevet fastansat. Virksomhedens personalechef, Kirsten Bøjler Dall, tøver ikke med at kalde det for en succes.

- Vi turde tage en chance ved at tilbyde oplæring og derefter job i vores produktion til ufaglærte langtidsledige, der ellers slet ikke var vores målgruppe. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Det har været en succeshistorie. Flere af dem er i dag blandt vores bedste medarbejdere, siger hun.

Ifølge personalechefen har succesen krævet tæt samarbejde med jobcentre og AMU-centeret – samt en stor portion mod og vilje til at tænke nyt. Og det var blandt de mange råd, som beskæftigelsesminister Inger Støjberg fik med sig, da hun for nylig - med Fiberline som fysisk ramme - afholdt det andet af tre såkaldte inspirationsmøder, hvor ministeren indsamler lokale og konkrete forslag til tiltag, der kan begrænse den hastigt voksende langtidsledighed.

Krav om jobforberedelse

Ved mødet med ministeren i Middelfart deltog også Villy Markman, leder af Lego-koncernens såkaldte Fremtidshus – en intern skole, hvor ansatte kommer for at lære og for at planlægge deres fremtid. Fremtidshuset blev oprettet i forbindelse med en større fyringsrunde for at hjælpe fyrede Lego-medarbejdere videre i job eller uddannelse, men det kan benyttes af alle ansatte.

Villy Markmans budskab til ministeren var, at en indsats mod langtidsledighed vil kræve godt og tæt samarbejde mellem alle relevante lokale aktører - og virksomhederne er kun åbne for at indgå i projekter, der skal skaffe arbejde til langtidsledige, hvis virksomhederne har sikkerhed for, at de langtidsledige er motiverede.

- Virksomhederne skal nok selv klæde de langtidsledige på rent fagligt, men vores krav er til gengæld, at de skal være engagerede og stabile. Det må jobcentre og erhvervsskoler sørge for via skoleforløb, der sikrer, at de langtidsledige er motiverede, før de kommer ud på virksomhederne, siger Villy Markman.

Lego-koncernen har hovedkontor i Billund kommune i Vestjylland. Her indgår de største virksomheder, politikere, jobcentre og fagforeninger i et netværk, der samarbejder tæt og mødes jævnligt. På et møde i marts skal netværket drøfte indsatsen mod langtidsledighed.

Tidligere opkvalificering

Beskæftigelsesministeren har også haft møder med arbejdsmarkedets parter og kommunerne, der driver jobcentrene. Både fagbevægelsen, arbejdsgiverne og kommunerne har tilkendegivet vilje til at deltage både lokalt og centralt i en kommende indsats for at bekæmpe den stigende langtidsledighed, og de har afleveret deres bud på, hvad der skal til.

DA og LO har formuleret et fælles udspil med 23 initiativer, hvoraf de mest centrale omhandler målrettet opkvalificering og uddannelse af arbejdsløse. Parterne vil styrke opkvalificering allerede i i varslingsperioden – altså før den fyrede har forladt virksomheden – og det forslag har Inger Støjberg allerede udtrykt velvilje overfor.

LO og DA er også enige om at anbefale ministeren at tvinge jobcentrene til anvende de arbejdsmarkedspolitiske redskaber mere effektivt. Ifølge LO’s formand, Harald Børsting, skubber kommunerne i dag mange arbejdsløse over i udsigtsløs aktivering.

Kommunernes Landsforening, KL, har også formuleret en kommunal ønskeliste til det kommende ministerudspil. KL’s udspil har ti punkter, hvoraf det vigtigste er en appel til ministeren om at bløde op på den obligatoriske masseaktivering af alle ledige uanset behov. Det er vigtigt at give jobcentrene bedre mulighed for at målrette indsatsen mod de grupper, som har størst behov, mener KL.

- I dag skal eksempelvis alle unge aktiveres i seks måneder efter kun tre måneders ledighed. Vi anbefaler en mere fleksibel model, så vi kan koncentrere indsatsen om dem, som har størst risiko for at havne i lang arbejdsløshed, siger KL-konsulent Lone Englund Stjer.

Beskæftigelsesministerens udspil til indsats mod langtidsledighed præsenteres til foråret.

FAKTA

Arbejdsløsheden i  Danmark er den højeste siden 2006, og flere danskere går arbejdsløse i lange perioder. Langtidsledigheden er fortsat på et relativt lavt niveau. Der var således knap tre gange flere langtidsledige i starten af 2004, men antallet forventes at stige yderligere i den kommende tid på grund af den økonomiske krise.

I oktober 2009 var der godt 35.000 langtidsledige helårspersoner. Det vil sige, at der var 35.000 personer, der havde været ledige i 80 pct. af det seneste år. I samme måned var der knap 151.000 bruttoledige (ledige plus aktiverede). Det svarer til, at knap hver femte helårsledig er langtidsledig.

Langtidsledigheden er steget med godt 12.000 helårspersoner eller ca. 50 pct., siden den begyndte at stige i starten af 2009. Til sammenligning er bruttoledigheden steget med knap 77.000 helårspersoner eller ca. 103 pct.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande er indtil videre kun i et begrænset omfang berørt af den stigende ledighed. Blandt de langtidsledige er der dog en relativt stor andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Unge under 30 år og seniorer er også overrepræsenterede blandt de langtidsledige. Og en stor og svagt stigende andel af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere hænger fast i kontanthjælpssystemet.

Langtidsledighed opgøres som bruttoledige (ledige plus aktiverede), der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 80 pct. af tiden det seneste år. Der kan således være personer med i gruppen af langtidsledige, som har været i job inden for det seneste år.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment