Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2023 i Norden och Baltikum i Ny energi i Østersø-samarbejdet
Ny energi i Østersø-samarbejdet
tema

Ny energi i Østersø-samarbejdet

| Tekst: Marie Preisler, foto: Höegh LNG

Der blæser nye vinde i samarbejdet om grønnere energi og sikkerhed i Østersø-regionen, vurderer Danmarks ambassadør i Litauen.

I havnen i Klaipeda, der er Litauens eneste havneby, ligger skibet ’Independence’ og fungerer som et depot for importeret flydende gas. Den løsning sikrer Litauen uafhængighed af russisk gas, og det enorme skib blev bestilt af den litauiske regering samme dag, som Rusland invaderede det østlige Ukraine i 2014. 

Nu er Litauen klar til endnu et sporskifte i landets energiforsyning – denne gang i grønnere retning. Som det første baltiske land har Litauen besluttet at bygge offshore vindmøller i Østersøen. Det er et vigtigt signal om nye muligheder for en grønnere Østersøregion, vurderer den danske ambassadør i Litauen, Hans Brask:

- Litauen var et af de første lande, der besluttede ikke at være afhængig af russisk energi, og har sikret uafhængigheden i praksis med skibet ’Independence’. Nu tager Litauen et nyt stort skridt. Denne gang mod uafhængighed af fossile brændsler ved at etablere offshore vindmølleparker i Østersøen. 

Litauen som energi-hub

Den politiske beslutning rummer fantastiske potentialer i relation til den grønne omstilling, vurderer den danske ambassadør.

- Litauen er det første baltiske land, der investerer i offshore vindenergi, og landet er også interesseret i solvarme, energiøer og grøn hydrogen. Det er teknologier og projekter, som Danmark og de andre nordiske lande prioriterer at udvikle, og det er et af de områder, hvor Danmark allerede arbejder tæt sammen med Litauen, og hvor samarbejdet kan blive yderligere intensiveret i de kommende år.

Foto: Hemsida

Ambassadør Hans Brask, tredje person fra venstre, på et frokostmøde med Litauens energiminister, Dainius Kreivys, i midten.

Den danske ambassadør var i foråret 2023 vært for et frokostmøde med Litauens energiminister, Dainius Kreivys, og Hans Brask havde inviteret sine nordisk-baltiske ambassadørkollegaer med til mødet.

- Ved mødet præsenterede Litauens energiminister en klar vision om, at Litauen i fremtiden bliver en energi-hub i Østersøregionen med eksport af grøn elektricitet fra vindmøller og grønne brændsler baseret på hydrogen, fortæller Hans Brask.

Vind, sol og ny atomenergi

Litauens forventning er, at investorer vil se mod Østersøregionen for at udnytte potentialerne i grøn energi fra Østersøen. Litauen har i foråret 2023 udbudt byggeri af landets første offshore vindmøllepark med kapacitet til at producere 700 MW. Den næste litauiske Østersø-vindmøllepark forventes udbudt i efteråret 2023. Som supplement ønsker den litauiske energiminister at satse på nye, små og innovative atomreaktorer, og landet er allerede godt i gang med at etablere solenergi-parker.

- Der er mange gode grunde til at samarbejde tæt i Østersøregionen om at realisere Litauens grønne vision. Det gælder først og fremmest om endelig at blive uafhængig af russisk energi, men også om at reducere regionens samlede klimabelastning. Samtidig vil det bidrage til at udvide det fælles elektricitetsmarked i regionen og dermed øge forsyningssikkerheden, siger Hans Brask.

Foto: Baltic Institute of Corporate Governance

Hans Brask på en konference arrangeret af Baltic Institute of Corporate Governance. Foto: BICG.

Han ser en vigtig rolle for Danmark og det nordiske samarbejde:

- Letland, Estland og Polen ønsker samme udvikling, så det kan virkelig sætte gang i en grøn udvikling, som Danmark og i Norden har mulighed for at understøtte, fordi vi er lidt længere fremme med at realisere visioner om bæredygtighed, siger Hans Brask.

Indtil Litauen blev medlem af EU i 2004 var atomkraft en vigtig energikilde for det lille baltiske land, som fra 2. Verdenskrig og frem til 1991 var besat af Sovjetunionen. Men som betingelse for EU-medlemskab, krævede EU, at Litauen lukkede Ignalina-atomkraftværket, der havde reaktorer af samme type som Tjernobyl-værket. Dermed var landet ikke længere selvforsynende med energi.

- Siden da har Litauen været afhængig af import af elektricitet, men det kan den aktuelle satsning på vind og nye grønne teknologier ændre på, påpeger Hans Brask.

Syv gange mere havmølleenergi

Den danske ambassadør ser nye muligheder for et tættere samarbejde om fælles udfordringer inden for rammerne af Østersørådet, fordi Rusland ikke længere er del af samarbejdet. Rusland blev ekskluderet i 2022, da Rusland angreb Ukraine:

- Krigen i Ukraine har aktuelt øget den sikkerhedspolitiske ustabilitet i Østersøregionen, men i krigens skygge er der også lyspunkter. Med Rusland ude af Østersørådet kan samarbejdet mellem de øvrige lande i rådet blive vitaliseret, og de kan træffe beslutninger om emner, der tidligere ikke kunne opnås enighed om - herunder målsætningen om at gøre Østersøregionen grønnere og uafhængig af fossile brændsler.

Foto: Høegh

LNG bliver dannet ved at nedkøle naturgas til minus 162 °C, som transporteres i specialskib som det til højre i billedet. Independence ved siden af, er en gasterminal, hvor LNG'en så igen bliver varmet op til naturgas, der fyldes på det nationale gasrørssystem. Foto: Höegh LNG.

Danmark har bidraget aktivt til at skabe ny dynamik i det regionale samarbejde og var i 2022 vært ved et Østersø-topmøde under ledelse af den danske statsminister, hvor de deltagende lande aftalte, at de inden 2050 vil arbejde for at syvdoble strømmen fra havvindmøller i Østersøen.

En sådan udvikling vil desuden kunne skabe grundlaget for maritim transport over Østersøen baseret på grøn hydrogen til yderligere gavn for klimaet.

NATO og fredens hav

På trods af krigen i Ukraine – og også på grund af den - ser den danske ambassadør klare tegn på, at Østersølandene begynder for alvor at indfri potentialerne i Østersøsamarbejdet inden for især energi og miljø.

Han forventer også, at NATO-udvidelsen med Finland og Sverige vil bidrage til større sikkerhed i regionen.

- Lige nu er stabiliteten slået tilbage på grund af krigen i Ukraine, men med Sveriges og Finlands optagelse i NATO ændrer dynamikken sig. Alle Østersølandene undtagen Rusland vil være medlemmer af både EU og NATO. Landene vil samlet set blive stærkere, og det vil styrke afskrækkelsen over for Rusland.

Regionens sikkerhed vil få stor opmærksomhed, når NATO afholder sit topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius, i juli måned.

- Med NATOs stærkere tilstedeværelse i denne del af Europa bliver sikkerheden alt andet lige bedre, ikke mindst for Litauen og de øvrige baltiske lande, slutter den danske ambassadør.

Foto: Marie Preisler

Litauens Forsvarsministerium i Vilnius med NATO-skilt foran og Ukraines flag ved siden af det litauiske.

Independence

Litauen blev det første EU-land som stoppede importen af russisk gas med øjeblikkelig virkning som konsekvens af krigen i Ukraine. Gassterminalen Independence, bygget som et skib, giver Litauen mulighed for at importere flydende naturgas.

Vagtskifte på ambassaden

Danmark og Norden har siden Litauens selvstændighed haft tætte bånd til alle tre baltiske lande, herunder Litauen, og Hans Brask har arbejdet med Østersø-samarbejde i en lang årrække. Først som direktør for tænketanken Baltic Development Forum, hvor han bl.a. sammen med Nordisk Ministerråds sekretariat fik arrangeret en lang række topmøder om regionens udvikling, hvor erhvervsliv, regeringer og NGO’er kunne mødes og drøfte potentialets udnyttelse. Siden 2019 har han været Danmarks ambassadør i Litauen. Før dette var han i fire år Danmarks ambassadør i Letland. Hans Brask vender sommeren 2023 tilbage til Udenrigsministeriet i København.

Om Østersørådet

Østersørådet blev på dansk-tyskt initiativ etableret i 1992 i København som samarbejdsorgan for de 11 stater, der grænser op til Østersøen, tillige med EU-Kommissionen.

Siden 1998 har Østersørådet haft permanent sekretariat i Stockholm.

Under Danmarks formandskab for Østersørådet i 2020 besluttede landene at revitalisere samarbejdet om blandt andet klima. 

Rusland og Hviderusland forlod Østersørådet i 2022 efter invasionen af Ukraine.

Kilde: Det danske udenrigsministerium m.fl.

Fakta om Litauen

En lille åben økonomi, der siden den genvundne selvstændighed i 1991 har gennemlevet store sociale og økonomiske forandringer som følge af omfattende reformer på næsten alle områder.

Der har været uafbrudt økonomisk vækst siden selvstændigheden – kun afbrudt af en kortvarig, men stor opbremsning i 2009 under finanskrisen.

Arbejdsløsheden er faldet jævnt i løbet af de sidste ti år og var i 2022 på knap syv procent. Inflationen er aktuelt meget høj som følge af krigen i Ukraine og energikrisen.

Kilde: Den danske ambassade i Litauen

h
This is themeComment