Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2013 i Norden leter etter løsninger på ungdomsarbeidsledigheten i Øget dansk satsning på jobrotation
tema

Øget dansk satsning på jobrotation

| Tekst: Marie Preisler

Jobrotation er et guldæg, der både bringer arbejdsløse ind på jobmarkedet og opkvalificerer fastansatte, mener den danske regering. Arbejdsmarkedseksperter er enige. Men det tager tid at få virksomhederne til at bruge ordningen.

Jobrotation er et centralt element i den socialdemokratisk ledede danske regerings indsats mod ledighed. Erfaringerne viser, at det er et af de mest effektive redskaber til at give ledige og nyuddannede arbejde joberfaring, og jobrotation roses til skyerne af både fagbevægelse, jobcentre og eksperter.

Blandt fortalerne er Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA, på Aalborg Universitet:

- Jobrotation er et fremragende instrument, der retter sig mod både unge og ældre og slår to fluer med ét smæk. Ordningen binder indsatsen for at få arbejdsløse i job sammen med indsatsen for at øge beskæftigelsen, siger Henning Jørgensen.

Betalt vikar

Princippet i jobrotation er, at en virksomhed kan sende medarbejdere på opkvalificerende kursus og imens lade arbejdsopgaverne udføre af en arbejdsløs, som stilles til rådighed af det lokale jobcenter, der også yder et tilskud pr. kursustime. Arbejdsgiveren har dermed reelt ingen eller meget få udgifter til at sende medarbejdere på kursus med vikar. Samtidig viser erfaringerne, at jobrotation er det mest effektive af alle midler til at få arbejdsløse ind på jobmarkedet.

- Der er klar evidens for, at jobrotation virker. Det er oprindeligt en dansk opfindelse og blev brugt meget tilbage i 1990erne, hvor det øvrige Norden og EU lod sig inspirere af vores erfaringer, mens vi desværre selv lod ordningen gå næsten i glemmebogen, selvom den viste sig meget effektiv, siger professoren.

Han glæder over at jobrotation igen prioriteres politisk og efterlyser en mere systematisk videnopsamling om effekten af jobrotation. Den eneste større og nyere undersøgelse er fra Beskæftigelsesregion Nordjylland i 2012, og den viste imponerende resultater: Mere end 6 ud af 10 langtidsledige blev selvforsørgende efter jobrotation.

Svær start

Flere hundrede millioner kroner har regeringen de seneste år og af flere omgange afsat til jobrotation. Senest afsatte Folketinget i maj 2013 ekstra 120 millioner kroner til jobrotation. I forvejen var der afsat over 300 mio. kr. til jobrotation i de seneste års finanslove, i akutpakken og ungepakken.

Trods de mange støttekroner er det gået langsommere end ventet at få virksomhederne til at bruge jobrotationsordningen. Især private virksomheder er tilbageholdende. Nogle frygter at bruge lang tid på administration.

At ordningen er træg at få i gang, skyldes ifølge Henning Jørgensen også, at virksomhederne under de senere års lavkonjunktur har skåret generelt ned på efter- og videreuddannelse, og at mange jobcentre har meget lidt kontakt til virksomhederne.

- De kommunale jobcentre har de senere år næsten ikke haft kontakt til virksomhederne, og det er et stort problem. Jobrotation kræver tæt samarbejde mellem virksomhed og jobcenter om at finde arbejdsløse med de rette kvalifikationer til at fungere som jobrotationsvikarer.

Professoren glæder sig over, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har igangsat en kulegravning af jobcentrene og varslet, at jobcentrene skal bruge mere tid på virksomhedskontakt.

Sådan virker jobrotation:

De faste medarbejdere kommer på efteruddannelse, mens vikarer indgår på deres pladser og sikrer, at arbejdet bliver udført.

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment