Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2003 i Det ska löna sig att arbeta i Plads og krav til de svage
Plads og krav til de svage
tema

Plads og krav til de svage

| Text: Anders Jakobsen, foto Søren Wesseltoft

I Danmark er der en række værktøjer til at hjælpe de, som har svært ved at være på arbejdsmarkedet – og de skærpes nu.

Dennis Madsen på 23 år er lagerarbejder og ansat på fuld tid til helt normal løn. Det er der i sig selv ikke noget sensationelt i. Men kender man hans baggrund, er sagen en helt anden. 

Da han var 10 år, druknede han – og blev genoplivet. Der gik to en halv måned, før han vågnede af komaen. Han var så medtaget, at hans forældre og sundhedssystemet måtte begynde helt forfra med at lære ham alt: At tale, spise, gå, klæde sig på. 

I dag – efter en ufattelig hård kamp for at genvinde førligheden – fungerer han i det store hele normalt. Hans korttidshukommelse har det dog ikke så godt, og hans ryg og ben bliver ømme, hvis han ikke sørger for hele tiden at træne og motionere sin krop. 

På fjerde år arbejder Dennis Madsen i flexjob – med løntilskud – på virksomheden Maersk Medical A/S i sin hjemby Hundested ca. 70 km nordvest for København. Jobbet fik han, fordi der i Hundested Kommune for fire år siden blev ansat en jobkonsulent, John Bøgild Jensen. I dag har de fleste kommuner jobkonsulenter, og deres opgave er at hjælpe enkeltindivider målrettet med at få job. 

Den nuværende regerings politik går netop ud på at forenkle regler på den ene side – og på den anden side bruge ressourcerne på målrettet at få folk i arbejde. Med arbejdsmarkedsreformen er der blandt andet lagt op til, at det skal være meget enklere for virksomheder at ansætte folk på særlige vilkår – og det skulle også gerne lette jobkonsulenternes arbejde. Den såkaldte “Aktiveringsfabrik” skal stoppes – ledige skal ikke aktiveres blot for at aktiveres. Aktivering skal lede direkte til rigtige job, og det vil man godt bruge ressourcer på. Her kommer jobkonsulenterne ind. 

John Bøgild JensenJohn Bøgild Jensens to hovedopgaver er således både at hjælpe med at fastholde folk, der er oppe i årene eller har fået et handicap, med at forblive på deres gamle arbejdsplads. Samt at hjælp de, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Fra den kommunale socialforvaltning får jobkonsulenten henvist klienter, som forvaltningen mener, måske vil kunne tage et job. Sammen prøver jobkonsulenten og den ledige at finde ud af – ikke hvilke begrænsninger – men hvilke muligheder den enkelte har. 

Dette kan afprøves i praksis i en kommunal produktionsskole eller på en virksomhed. Dertil har jobkonsulenten en række redskaber: Ansættelse med løntilskud, skånejob, flexjob, virksomhedsrevalidering, arbejdsprøvning og individuel jobtræning. Med dem i mappen tager han jævnligt ud og besøger virksomheder i området for at finde arbejdspladser, der kan matche med de klienter, han prøver at hjælpe. 

Tungere klienter 

Danmark har generelt en meget lav ledighed, og der er udsigt til, at der bliver færre og færre mennesker til at tjene de penge, der i form af skat skal sikre et grundlag, de andre kan leve af. Så det er ikke kun for at være human overfor de ledige, at der i dag gøres så meget for at få flere folk i arbejde. 

Med den nye reform på det danske arbejdsmarked, er det besluttet at lave et såkaldt énstrenget system med en fælles “portal” for alle ledige. I Danmark er man enten forsikret ved medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Eller også modtager man kontanthjælp fra sin kommune. Formålet er blandt andet at få de svage tættere knyttet til arbejdsmarkedet. John Bøgild Jensen hjælper både folk på kontanthjælp og folk på f.eks. sygedagpenge. Om udviklingen gennem årene siger han: 

– Det første år, hvor jeg var jobkonsulent, var det meget let at få f.eks. 10 ledige i arbejde på kort tid. Ingen havde tidligere arbejdet så systematisk med denne gruppen, og derfor var der mange, som blot skulle have lidt hjælp til at komme i arbejde. I dag er det meget sværere, fordi vi næsten kun har de tunge klienter tilbage. Men det nytter bestemt at gøre noget. 

– Jeg har lige gennemført et projekt, hvor 10 mennesker på revalidering har gennemgået et kursusforløb på mellem 18 og 24 måneder. Resultatet er, at fire har fået varigt arbejde i plejesektoren. De andre seks har ikke. Men alligevel betragter jeg det som en succes. Det er først og fremmest en stor sejr for de fire, at de har fået arbejde, og samfundet har sparet rigtig mange millioner kr. til førtidspension og kontanthjælp. 

– De øvrige seks er droppet ud af forløbet af forskellige årsager. For nogle handler det om misbrug, andre er flyttet fra kommunen, en er blevet syg, og en er død. 

– Det store problem er, at vi i Danmark stadig har en stor gruppe mennesker, der aldrig fik fodfæste på arbejdsmarkedet i 1970’erne og 80’erne, hvor der var stor arbejdsløshed. Det er et krævende arbejde at få dem ind på arbejdsmarkedet. Der er også en række virksomheder, som ikke ønsker at ansætte folk på særlige vilkår. 

– Det kan være at de ikke har plads nok til en ekstra medarbejder. Andre kan afvise det, fordi de har haft negative erfaringer, f.eks. ved en forkert start-proces. Nogle henviser til, at de ikke mener at have ressourcer nok til at skulle tage sig ekstra af personer med handicap, fortæller John Bøgild Jensen. 

De fleste folk, han hjælper i job på særlige vilkår, kommer fra Arbejdsformidlingen – typisk folk på sygedagpenge. Egentlig sociale klienter er der ikke så mange af. 

Strammet op 

Regeringen har netop med den nye reform strammet op, så f.eks. kontanthjælpen til unge under 25 år bliver sat ned efter et halvt år, så den ikke er større end den uddannelsesstøtte, de studerende kan få. Desuden er systemet gearet således, at de unge bliver opfordret kraftigt til enten at tage et arbejde eller en uddannelse, hvis de henvender sig på Arbejdsformidlingen eller i den lokale kommune for at få kontanthjælp. 

Et væsentlig formål er at hindre, at der igen opstår en stor gruppe af socialt udstøtte. I dag er der omkring 300 000 mennesker i Danmark på dagpenge eller kontanthjælp, og en stor del af dem er tilsyneladende uden udsigt til at komme ind på arbejdsmarkedet – trods lav ledighed. Det kan være på grund af misbrug, ringe uddannelse, sygdom, alder eller etnisk baggrund. 

En af de barrierer, der har været for at tage et arbejde, har bl.a. været, at ægtefæller på kontanthjælp vil miste indtægt, hvis den ene tager et arbejde. Det har Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) slået meget på at ændre, og det er også sket med den nye reformen. 

Meget forenklet sagt vil der fremover ikke – som hidtil – blive trukket i de sociale ydelser i situationer, hvor den ene ægtefælle får job og dermed øget indkomst. Samtidig er der sat loft over, hvor meget et ægtepar kan modtage i kontanthjælp. For en del vil dette betyde direkte nedgang i indtægten. Princippet er ganske enkelt, at det rent økonomisk skal kunne betale sig at tage et arbejde. John Bøgild Jensen kender problemet: 

– Det er jo meget let at gøre sig besværlig ude hos en arbejdsgiver, hvis man reelt ikke vil have et tilbudt job. Vi har så skullet finde job til begge ægtefæller på én gang, og det er virkelig svært, siger han. Da arbejdsmarkedsreformen blev kendt, opstod der en del debat i Danmark. De fleste – især organisationerne på arbejdsmarkedet – synes, at den ikke er ambitiøs nok, bl.a. fordi målet om at få op til 14 000 flere i job var for lidt. 

Andre sætter spørgsmål ved, om folk bliver bedre kvalificeret til at klare et job i kraft af, at de mister indtægt. Der er blevet advaret mod »pizza-bude-effekten « med opsving i sort arbejde, hvor der ikke betales skat. 

Til dette har både beskæftigelsesministeren og socialministeren bebudet, at de vil ændre loven, så det bliver lettere at afsløre folk, der modtager offentlig kontanthjælp eller sygedagpenge – og arbejder sort. I dag er det ifølge loven ikke muligt at gå ud på en arbejdsplads og kontrollere, om folk på kontanthjælp arbejder sort – på samme måde som det er med folk på dagpenge. 

Nogle mener, at reformen er udtryk for en minimalistisk motivations-pædagogik. Kritikken har bl.a. gået på, at aktivering skal lede direkte til job. Det gør det sværere at give ledige opkvalificering – f.eks. kørekort til lastbil – som de så kan bruge at søge job med. De er nødt til at vente til de får tilbudt et job af en arbejdsgiver, før de kan få støtte til aktivering. 

Dennis’ dag 

For Dennis Madsen i Hundested er sagen ganske enkel. Hans daglige arbejde består i omhyggeligt at vaske kasser til medico-produkterne, gå med post rundt i hele virksomheden, og sortere overskud fra produktionen, så virksomheden kan leve op til sin miljø-certificering: 

– Uden det her job var jeg nok ikke kommet så langt med mit liv, som jeg er nu. Eller også havde jeg fundet noget andet, siger han. Han har sine begrænsninger, og dem kan han ikke altid selv sætte – for eksempel når nogle af de »skrappe« damer fra produktionen på skift kommer til at sætte ham til at udføre flere opgaver på én gang, kan det gå galt. Men lagerchef Marianne Koch Nielsen og de nærmeste på lageret ved det, og de beskytter ham: 

– Så skriver vi ned, hvad Dennis skal lave, og så tager han én ting ad gangen, fortæller hun.

Fattigtema gruppbild

 

 

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment