Globalisering handler om at bygge på de muligheder vi allerede har

Globaliseringen er for alvor blevet sat på dagsordenen i den politiske debat og at de nordiske lande står over for en række udfordringer som følge af globaliseringen er vist åbenlyst for enhver. Der går da heller ikke en dag uden nye analyser af, hvordan de nordiske lande skal klare sig i en stadig mere globaliseret verden og hvor arbejdspladser flytter øst på. Heldigvis viser mange af disse analyser, at lande med en veludviklet velfærdsservice til borgerne - baseret på en offentlig sektor af høj kvalitet - klarer sig godt. Vi har med andre ord en konkurrencefordel vi skal værne om.

Vi må dog ikke se bort fra at konkurrencen fra nye stærke økonomier i bl.a. Asien udfordrer os. Kan vi bevare sammenhængskraften i de nordiske velfærdssamfund, samt bygge videre på de evner og værdier der betyder meget for os, er vi bedre rustet til de globale udfordringer.

Globalisering handler nemlig ikke kun om at skue udad og tage konkurrencen op med andre lande, men i høj grad om at skue indad og finde de konkurrencefordele vi allerede har. De nordiske værdier er tæt knyttet til vores samfunds-form. Vi har tradition for en god samarbejdskultur mellem ledelse og medarbejdere, samt lav magtdistance. Det har betydet stor selvstændighed i arbejdet og dermed plads til kreativitet og innovation i opgaveløsningen og det er det, vi skal bygge videre på.

Flere undersøgelser placerer da også de nordiske lande helt i top, hvad angår kreativitet og netop det at se nye muligheder og lade sig inspirere af eksempelvis nye teknologier giver en række konkurrencefordele.

Det handler derfor om at skabe kulturer på arbejds-pladserne og i samfundslivet, hvor innovationen er stor og hvor fejl ikke kan undgås, hvis man vil skabe kilder til læring. Desuden skal vi bruge den forskellighed vi som mennesker har, for gennem en aktiv udnyttelse af diversitet kan vi tit se nye muligheder. Vi skal med andre ord blive verdensmestre i at opfange nye muligheder og udnytte de menneskelige potentialer.

De nordiske lande er i globalt sammenhæng små og derfor kræver globaliseringen et øget regionalt samarbejde. I norden arbejder fagbevægelsen tæt sammen om globaliseringens udfordringer. Vi bruger dette samarbejde til at markere Norden i EU og på globalt plan. Men vi kan ikke løfte opgaven alene. Jeg vil derfor opfordre de nordiske landes ledere til, sammen med arbejdsmarkedets parter, at udvikle en fælles strategi. Vi kan hvis vi står sammen vise befolkningen de muligheder globaliseringen kan give og dermed fjerne utrygheden ved det nye. Arbejdsmarkedet spiller her en afgørende rolle for virkningerne af globaliseringen, da det er her høj velstand og beskæftigelse skabes. Det stiller krav om satsning på uddannelse så fleksibilitet skabes og så det sikres at lavtuddannede får uddannelse og dermed del i velstandsstigningen.

Globaliseringens tabere vil nemlig være dem der ikke får en kompetencegivende uddannelse. Strategien skal derfor have et solidt fundament i forskning og uddannelse. Evnen til at arbejde flerfagligt kan sammen med det nordiske arbejdsmarkedets fleksibilitet blive en af vores store konkurrencefordele. Men også vores velfærds-”produktion” har potentialer der i dag ikke udnyttes. Vores viden inden for ældre- og børneomsorg samt uddannelse og forskning er oplagte eksportfelter og bør være del af en fælles nordisk strategi.

Vi skal med andre ord bruge de muligheder, som globaliseringen giver de nordiske lande, og vi skal arbejde sammen om en fælles strategi der vil skabe forsat vækst i vores region.

Artikkelen har vært publisert i AiN nr 1, 2008 og kan lastes ned som pdf.